Vindmøller

Uge 48 kom den første - simple - vindmølle til verdenen.
2 stykker farvet papir og en paprulle, var med til at danne grundlag for møllen.
DMIs måler viste 5m/s, og der var ikke meget gang i møllens drejen.



Nok var den simpel bygget, men den virkede.

Anden udgave, var med ide fra "Den store Clevin bog" af Jørgen Clevin.
Her blev der brugt 4 kopper, lidt silkepapir, og nogle træpinde.
DMI sagde endnu engang 5m/s, og der var ikke meget vind at hente på min biotop. Hverken mellem træerne, eller ude på de mere åbne områder.



De fire kopper blev sat på, så de var i stand til at "fange" vinden, og på denne måde, være drivkraften bag møllen.

Kreative ugler.

De kreative ugler, blev lavet ved at samle en masse blade, og efterfølgende limet på karton.

Halloween fingre.

For at fortsætte med temaet Halloween, tænkte jeg, at jeg ville lave nogle fingre.
Opskriften var simpel, alt der skulle bruges var 4½dl. mel, 1dl. sukker, 200 g. smør og smuttede mandler, som negle.
Jeg valgte her at bruge mit hjemmelavede smør, istedet for at købe noget.

Laves det som et pædagogsik forløb med en gruppe børn, vil det også for dem, være en god idé at starte med at lave smøret, for derefter at bruge det til kage, brød eller lign. På denne måde, får de også et større indblik i, hvordan en proces kan udvikle sig til en anden.

Desværre glemte jeg at tage billeder af ingredienserne, og den færdige dej, så første billede, bliver af de hjemmelavede fingre, som er klar til at komme 10min i ovnen.



De færdige fingre, klar til at spise. Endnu engang en god opskrift, og nogle lækre kager. De røde negle skulle gøre fingrene lidt halloween agtige.. ved ikke om jeg er enig, eller syntes de i stedet minder om et par lakerede dame fingre.

Hjemmelavet smør.

Jeg havde sat mig for at lave hjemmelavet smør. Fandt nogle forskellige opskrifter, men besluttede mig for at prøve opskriften, som ikke kun indeholdt fløde, men også kærnemælk.
Opskriften fandt jeg på

Dog blev det ikke økologisk, men ganske almindelig smør.



Jeg ville prøve en alternativ måde, og brugte derfor en plastikpose, i stedet for skål og pisker.



Efter nogle minutters rysten, forvandlede fløden og kærnemælken sig, til denne masse.



Massen skulle skyldes under koldt vand, for igen at blive rystet nogle minutter.



Efter en masse rysten og skyllen med koldt vand, endte fløden og kærnemælken med at blive til en fast masse, som faktisk mindede lidt om smør.



Til sidst skulle det i et klæde, vrides for væskes og derefter i en skål.
Kærnemælk og fløde blev til smøre :)
Og det smagte faktisk ok.

Græskar

Som en del af det bæredygtige projekt, tog jeg et græskar med på arbejde.
Børnene syntes det virkede spændende, og var glade for at deltage i opgaven. Vi snakkede om traditionen Halloween - om der var nogen af dem, som havde "fejret" det derhjemme - om de før havde skåret i græskar osv.
Nogle af børnene havde hjemme, de foregående år, skåret i græskar, og lavet lygter. Men ingen af dem, havde før brugt indholdet - kødet eller kernerne til noget.
De 5 børn, tegnede hver især et øje, næse, mund og hår på græskaret. På den måde var de alle med til at designe udseendet, og efterfølgende hjælpe med at skære det ud.




Ikke alle syntes det var lige sjovt at få fingrene ned i græskarret, men hygge sig med det, kunne de i hvert fald :)





Græskarret er skåret ud, og vi gør klar til at lave chips og riste kernerne.



Kødet kommes i en gryde, med olie, og laves til chips.









Så er der serveret. Ikke alle børn havde mod på at smage tingene. Men vi aftalte at alle skulle med op at se, det færdige resultat.
Og jeg tror ikke at det var helt dårligt :)

Opdatering på blog aktivitet

Den anden dag, skulle børnene og jeg, ud at kigge til vores papir, plastik og is-pinde, som vi havde gravet ned, for at følge nedbrydningsprocessen.
Desværre var der ikke noget at finde i vores huller... Børnene havde nogle dage for inden, skullet samle affald i naturen, som skulle afleveres på skolen. En af drengene var ikke vild med tanken om, at der lå affald i skoven, hvorfor han gravede dette op, og afleverede som affald på skolen.
I stedet for at kigge til vores projekt, snakkede vi om, at det var rigtigt at samle affald op i naturen, men i dette tilfælde havde det også været i orden, at lade affaldet ligge nogle uger, så længe vi til sidst huskede at samle det op, når projektet var færdigt.
Børnene og jeg må i gang igen - forhåbentlig får objekterne lov til at blive liggende hele perioden ud :)

Lægter i Anlæget

Som kultur-museums opgave, valgte jeg at kigge forbi Østre Anlæg, i den periode hvor der var udstillet lægter.
15 forskellige hold, havde hver fået 1km. lægter, som på fem dage, skulle blive til et kunstværk.
Processen har jeg desværre ikke billeder af, men med min tur forbi hverdag, var det interessant at se, hvordan projekterne udviklede sig.
De færdige resultater var meget forskellige. Nogle var kunstneriske, andre simple men for dem alle gjaldt, at der var brugt mange timer og overvejelser til det færdige resultat.

Selv syntes jeg, at det er ærgerligt at der ikke findes flere legepladser i Danmark, som er bygget af naturmaterialer, og som samtidig giver børnene muligheder for, at udforske nye ting, for hver gang de kigger forbi.
Ud af noget så simpelt som 1.km. lægter, søm og skruer, blev der skabt kunstværker, som vakte interesse hos en masse børn - og voksne - Var det muligt at kravle op, selvom der ikke var en decideret stige? Opfattede øjet, naturen forskelligt, afhængigt af hvilket vindue man kiggede igennem? Mange nysgerrige spørgsmål blev stillet, og mange af børnenes sanser blev vagt til livs.

For de mindste børn, er det muligheden for at udforske, kravle, føle og iagttage som gør udstillingen interessant.
De bruger nye bevægelser, og opdager nye ting i forhold til sig selv, ved at kravle på en udstilling, som ikke er et decideret legetårn. På nogle af skulpturerne, var der lægter som gik på kryds og tværs, og lignede mere en tilfældig sammensætning, end noget andet. Dette gør, at børnene får mulighed for at udvikle deres motorik, når de skal tænke i andre baner, og øve sig i at kravle over noget, som ikke er i ét plan, men derimod mere krævende og ustabilt.
Når barnet bruger sine sanser, og som her, bevæger sig rundt på nye måder, oplever fornemmelsen af at falde igennem huller, eller bliver gynget på en skulptur, som barnet ikke var klar over, kunne bevæge sig på en sådan måde, er det alt sammen med til, at barnets fornemmelse for sin egen krop bliver udviklet. Barnet opdager, hvordan kroppen reagerer i forskellige situationer, og omgivelser, samtidig med at det lærer hvad der føles godt, sjovt, dårligt og farligt.
De sanselige erfaringer som barnet tilegner sig, ved at deltage i et sådanne ”museums-besøg” ender med at være bidrag til barnets selvopfattelse, selvoplevelse, læring og dannelse.

For de større børn, er det stadig interessant at bevæge sig rundt på skulpturerne. For dem handler det dog ikke om at udvikle motorikken, men derimod om at udforske styrke, holdbarhed og vovemod.
Rammerne er stadig naturen og skulpturerne. De unge får en visuel oplevelse af, hvad lægter kan bruges til, og forskellige ideer til, hvordan et element, kan udvikle sig til 15 forskellige produkter. De får mulighed for at udforske sig selv, ved at komme med en bedømmelse af skulpturen, hvor meget kan den holde til osv. for derefter at afprøve, om deres forforståelse var sand eller ej. Har de indblik i, og forståelse for bl.a. materielle ting. Er det alt som man kan tillade sig at kravle, hoppe og gå på, eller er der ind i mellem begrænsninger?
Målet med en sådan ekskursion med de unge, er at arbejde med sanser, refleksioner, fantasi, kreativitet, kommunikation, fællesskab, relationer, eksperimenter, leg og empati. Begreber som kommer i spil, når de unge arbejder i naturen, med sig selv og hinanden.
Men også begreber som de unge og pædagogen kan arbejde videre med hjemme på institutionen.
Et projekt mulighed kunne være, at pædagogen ligger op til museumsbesøget. Snakker med de unge om, hvad deres forventninger er, men også deres forventninger, meninger og holdninger til, hvad en skulptur kan indeholde, styrke, udsende og holdbarhed.
Ude ved udstillingen kan deres forforståelse sammenlignes med den faktuelle viden, som de har opnået ved besøget.
Hjemme på institutionen er det nu de unges tur, til at lave skulpturer, som skal prøve at leve op til de mål, som de unge har stillet sig selv, med den viden som de opnåede ved museumsbesøget.
En anden mulighed kunne være, at de unge starter med at lave skulpturer derhjemme, inden de besøger museet, og igen efter besøget, laver en ny skulptur. Med denne mulighed får de unge måske en større forståelse for, hvad viden egentlig betyder samt vigtigheden af denne. De unge får mulighed for at sammenligne deres færdige produkter, og ikke mindst visuelt se, hvilken betydning det har for resultatet, når man gør en indsats og forbereder sig på det arbejde som skal udføres.

Er målgruppen indenfor specialområdet, vil et sådan museumsbesøg også egne sig rigtig godt. Netop fordi udstillingen her, ikke kun skal opleves visuelt men også håndgribeligt og sanseligt.
Tager man fx en synshandicappet gruppe med, vil de alle kunne opleve udstillingen, og få noget ud af det. Uafhængigt at hvor godt eller dårligt deres syn er, vil de kunne bruge deres følesans og derved opleve hver enkelt skulptur, både i forhold til udsende, men også materiale, rumfang og anvendelse.
Gruppens medlemmer, vil garanteret beskrive hver skulptur forskelligt, men sammen vil de beskrive skulpturen mere detaljeret og håndgribeligt end de øvrige grupper. Netop fordi de bruger følesansen frem for det visuelle.
Med et sådanne museumsbesøg vil gruppen bl.a. arbejde med fællesskab, sanser, refleksioner, fantasi og associationer. De vil udvikle relationer til naturen og det kreative element, hvor relationen er med til at udvikle deres egen grundlæggende tillid til livet, naturen og ikke mindst egne evner.
Hjemme på institutionen vil gruppen kunne arbejde med skulptur begrebet, og sammen skabe en mini udgave af, en af de skulpturer som de havde oplevet. Men også arbejde videre med natur og skulptur, og derved udvikle egne skulpturer.

Som det også står i ”Natur og Miljø i pædagogisk arbejde” er det vores eget dannelsesideal, der ligger til grund for den måde, vi som pædagoger vælger at arbejde i, og med, naturen.
For mit vedkommende vil det sige, at jeg er mere til de håndgribelige udstillinger, hvor der er mulighed for at røre og mærke, for derved få en større forståelse for udstillingen og det produkt som er lavet.
Det giver mig også mulighed for, at arbejde videre med udstillingen i institutionen, og derved lave en arbejdsproces sammen med målgruppen, så det bliver et videregående forløb som de deltager i. Et forløb som arbejder med, og berør deres, sanser, forforståelse, fantasi, kreativitet, associationer, relationer, kulturhistorie, fællesskab, æstetik, leg og krop.